Mountainbiking i Trysil – den ultimative guide

29.03.2023

Hvis du tror, at mountainbiking ikke er noget for dig eller din familie, bør I tage en tur til Trysil. Her finder I mere end 50 kilometer skønne mountainbikespor i skoven og på fjeldet, som er klassificeret på samme måde som skibakkerne: fra grøn til sort. Se vores ultimative guide til mountainbiking i Trysil.

Siden 2014 har Trysil fokuseret på at skabe en helårsdestination. Vi ønsker, at de gæster, der besøger os om vinteren, skal finde lige så meget glæde i Trysil om sommeren. Og hvis der er én ting, vi ved fra vinteren, så er det, at hvis børnene har det godt, har forældrene det også godt. Derfor har vi udviklet en destination, som er unik i Skandinavien, med anlagte og planlagte mountainbikespor og -parker.

Cykelsæsonen i Trysil begynder i midten af maj. De liftbaserede spor åbner 23. juni.

>> Se gode tilbud på sykkelvennlig overnatting i Trysil 

De første spor på din vej

I Trysil er cykelparkerne det første, der møder dig. De er det perfekte sted at starte, inden man begiver sig ud i sporsystemet.

Tip 1: I Trysil kan man stort set cykle på alle slags cykler, og hvis du ikke vil tage din egen med, kan du naturligvis leje en i Trysil.

GT Bike Park
Her finder du et stort, asfalteret pumptrack, fire hopbaner i niveauerne grøn til sort, to grønne spor til de allermindste (Sneaky Snake og Lucky Ducky), bænke til at slappe af på, mens børnene slår sig løs, og muligheder for at grille. Lige ved siden af ligger GT Pro Park med Norges største pumptrack, hopbaner, drop og Twin Peaks, som er et parallelslalomspor, hvor man kan køre om kap side om side på to identiske bakker. Hvem kommer først?

Gullia

Ved GT Bike Parks pumptrack ligger indgangen til Gullia, som er det største cykelområde i Trysil med et netværk af MTB-spor. I dette skovområde er der ikke liftbaseret cykling. På de enkleste stier kan selv de mindste børn færdes på nærmest hvilken som helst type cykel. Samtidig finder MTB-entusiasterne udfordringer, som giver dem mulighed for at lege i timevis. Sporene i Gullia er klassificeret fra grøn til sort. Her finder du mere end 30 kilometer rendyrket cykelsjov.

Tip 2: Vil du lære noget nyt eller blive endnu bedre til mountainbiking? I Trysil kan du leje en cykelinstruktør hos Trysilguidene.


Her er et udvalg af spor i Gullia

Grøn kategori (nemt spor helt uden eller med meget enkle, tekniske forhindringer):

Green Fox: Et naturligt udgangspunkt i Gullia. Et cirka 1,1 kilometer langt MTB-spor, som er sjovt for både store og små og et godt sted at træne teknik, inden man begiver sig ud på de blå spor.

Regnbuebroa.jpg

Happy Rabbit: Når du har prøvet Happy Rabbit, vil du ikke være i tvivl om, hvorfor den har fået sit navn. En strækning med 49 bump gør dig hoppende glad. Det er et enkelt spor for begyndere, men det kan også være udfordrende for øvede cyklister, for eksempel ved at hoppe over bumpene.

Blå kategori (middelsvært spor med lidt tekniske forhindringer):

Papa Bear: Trysils nye "hovedvej" ind til blå og endnu mere tekniske spor i Gullia.Et sjovt og udfordrende blåt MTB-spor.

Sweet Dreams: Indbegrebet af et flowspor: sjovt og udfordrende for både erfarne ryttere og dig, der vil tage skridtet fra de grønne spor. Cirka 1 kilometer langt med bløde sving. En miniversion af sporet Magic Moose.

Rock'n'roll: En skjult perle midt i Gullia. Den begynder med et parti, der minder meget om et naturligt singletrack og de udfordringer, du kan møde der, og afsluttes med skønne, bløde sving.

Sherwood Forest: Denne laaange træbro er det oplagte sted at tage flotte billeder. Men selvom skoven og lyset i området er helt fantastisk, anbefaler vi, at du fokuserer på at holde dig på broen.

Woodpecker: Woodpecker fører dig helt ind i hjertet af Gullia. Dette avancerede blå spor byder på skønne bump, hop, lange træbroer og et fantastisk flow!

Rød (krævende, for øvede med gode tekniske færdigheder):

French Moustache: Wallrides, gap-hop, smalle broer og høj fart krydret med tekniske partier. Et spor, der sætter dine evner på prøve. Det har fået sit navn på grund af det Instagram-venlige hop, der er formet som et overskæg.

Sykkelstien French Moustache

Redneck: Ganske enkelt et rigtig sjovt MTB-spor for eksperter. Det er smalt og spækket med hop og udfordringer fra start til slut. Sporet er 700 meter langt og ligger i hjertet af Gullia, som er blevet ét stort legeområde for erfarne moutainbikers. Det er tilladt at råbe "yeehaaw!", når du cykler ned her.

Rodeo: Rodeo er et fantastisk flowspor i Gullia med store hop og sving og et godt flow. Rodeo starter med en rampe og en fantastisk whale tail. I slutningen af sporet kommer du ud på Missing Link. Hvis du vil tage en tur til, cykler du bare op ad Cowboy igen.

Miss Piggy: Endnu længere inde i Gullia ligger dette spektakulære spor med signaturelementet "grisehalen" – et stort træelement formet som en spiral. Der er flere store og sjove træelementer på Miss Piggy, blandt andet vores hidtil største wallride. Det er det helt rigtige spor at prøver kræfter med, hvis du har gode tekniske færdigheder.

Sort (meget krævende spor for eksperter med virkelig gode tekniske færdigheder):

Huckleberry: Trysils mest tekniske anlagte MTB-spor. Hvis du ikke tør at give den fuld gas ud over det første drop, skal du ikke vælge det her spor! Her er ingen "chicken lines", kun et spor for eksperter. Det er 660 meter langt og byder på store hop, drop, stejle partier og store, brede sving.

Højfjeldscykling og liftbaseret cykling

Du kan tage cykelliften op til den utroligt populære Magic Moose. Det er et 7 km langt anlagt spor, der går fra toppen af liften Fjellekspressen og helt ned til bunden af liften. Sporet er i kategorien blå. Vi anbefaler, at du starter i Gullia, og hvis du synes, at du har styr på Sweet Dreams, er du klar til Magic Moose og dens 120 berms (bløde sving).

Midt på Magic Moose finder du en afstikker, som hedder Rolling Stones og er i kategorien rød. Dette spor er mere teknisk og har hop og drop.

I sommeren 2022 blev der anlagt flere nye liftbaserede stier. Nu kan du finde over 16 kilometer liftbaserede stier i bjergene. Magic Moose, Flowstar, Gold Rush og Star Line er klassificeret blå, og har masser af sjove elementer og fantastisk flow. Du kan finde mere om liftbaserede MTB-spor her.

Flowstar.jpg

Twister, Down Town og Timber Town er røde, liftbaserede stier med masser af fede træelementer, hop og godt flow.

Timbertown.jpg

Jackhammer er en blå og rød springline, som du finder midt på bjerget.

Jackhammer.jpg

I sommeren 2023 kommer der endelig en grøn og familievenlig liftbaseret MTB-spor med start på toppen af ​​Fjellekspressen. Dette er en 8 kilometer lang vandresti, som går gennem sommerhusmarker og på ski-in og ski-out spor. På vejen ned finder du flere rastepladser og områder, hvor børn kan stå af cyklen og lege. Derudover åbner en helt ny oplevelsespark i Eventyr nedenfor Radisson Blu Resort Trysil, med nemme MTB-spor og mange andre nye aktiviteter for hele familien. Læs mere om sommerens nyheder her.

Fjellrunden og Fjellflyten

Fjellrunden er en anlagt perle. Den kan bruges af alle og giver en vaskeægte fjeld-feeling. Fjellrunden er en gruset cykel- og vandrerute på 13 km, der går hele Trysilfjeldet rundt. To gode startpunkter er Skihytta og Trysil Høyfjellssenter. På højfjeldet finder du starten af Fjellflyten, som er en miniversion af Magic Moose på 1,7 kilometer. Via flowsporet kommer du ned til højfjeldscentret, hvor du kan spise frokost. Her finder du også Fageråsen Bike Park med hop og bakker i flere forskellige sværhedsgrader: grøn, blå og rød.

Tip 3: Lej en el-cykel, og kør en runde på fjeldet. Først suser du op til starten af Fjellrunden – det klarer du på nul komma fem. Nyd det smukke landskab i et behageligt, afslappende tempo, og drøn så ned ad Fjellflyten, tilbage på Fjellrunden, ned ad Magic Moose og tilbage til udlejningsstedet.

Naturlige cykelstier

Trysil er mest kendt for vores anlagte og planlagte MTB-spor. Men hvis du vil have endnu flere udfordringer og være lidt mere for dig selv, kan vi friste med 100 km singletracks. Højfjeldscykling får du nemmest adgang til ved at tage liften op. På den anden side af dalen finder du områderne, som de lokale mountainbikers foretrækker: Grimsåsen, Bjønnåsen og Ås. Man skal gå en hel del højdemeter op fra centrum, men det er alle anstrengelserne værd. Her finder du et udvalg af spor i forskellige længder og sværhedsgrader, både masser af flowspor og tekniske "endurotrails".

Derudover er der flere steder i Trysil kommune, hvor du finder gode, naturlige spor. Bittermarka ligger en kort køretur nord for Trysil centrum, og her får du adgang til fantastisk højfjeldscykling.

 

Sådan finder du vej

Det skal være enkelt at være cyklist i Trysil. Derfor har vi haft fokus på afmærkning af spor og på at udvikle gode kortstationer. Du finder stationer med oversigtskort på alle centrale steder i Trysil.

trailguide.net får man et glimrende digitalt overblik over alle sporene. Hvis du bare vil cykle og slippe for at tænke på ruten, kan du også tage på guidede ture med Trysilguiderne. De kan vise dig de skjulte perler, som du måske ikke finder på kortet.

Sæsonåbning midt i maj

Cykelanlægget i Gullia står klar til sæsonen den 26. maj. Sæsonen skydes i gang med Let's go in Gullia. Følg vores sociale kanaler for mere information og inspiration: Facebook og Instagram.

>> Se gode tilbud på sykkelvennlig overnatting i Trysil 

Flere nyheter

  • 20.03.2024

    Fra Alta til Trysil på sommerferie

    Familien Brundtland fra Alta finner sitt sommerparadis i Trysil. Sykkelstier og campingliv skaper minner for livet. Trysil om sommeren er et aktivt eventyr for alle, fra små til store.
  • 11.09.2023

    Trysil Enduro ga mersmak

    Anja Enger og Julie Sandvik Myrvold debuterte i Trysil Enduro og det ga mersmak. – Utrolig slitsomt og utrolig gøy. Flere damer bør stille på startstreken. 
  • 04.07.2023

    Stisykling for de aller minste

    Tenk deg å være 3 år og kjenne det kile i magen når du suser over små kuler på sykkel. I Trysil finnes det sykkelstier for alle - også de minste barna. 
  • 30.06.2023

    Revehalejakta

    Konkurranse: Den grønne reven i Gullia gjemmer seg gjerne for barna på dagtid, men er du riktig lur, så ser du kanskje halen stikke frem noen steder.
  • 25.05.2023

    Gode tall foran årets sommersesong i Trysil – og nå ruller det i gang

    Fredag 26. mai går startskuddet for årets sommersesong i Trysil. Åpning av sykkelstiene i det populære sykkelanlegget Gullia har mange ventet på, og foreløpige bookingtall for overnatting ser lovende ut foran årets sesong.
  • 07.05.2024

    Helsesista tester stisykling i Trysil

    Tale Maria Krohn Engvik, kjent som Helsesista, var i Trysil i fjor sommer og testet stisykling for første gangen. Hun liker å utfordre seg selv og prøve ting hun aldri har gjort før. Nå stod stisykling på programmet.
  • 30.03.2023

    Årets store sykkelnyheter i Trysil

    Trysils offensive sykkelsatsing fortsetter; i sommer bygger SkiStar en ny grønn heisbasert sykkelsti fra toppen av Fjellekspressen. Stien blir et hele åtte kilometer langt tureventyr - skreddersydd for familien.
  • 15.03.2024

    Sykkelstier i Trysil - den ultimate guiden

    Hvis du tror at stisykling ikke er noe for deg eller din familie, så bør du ta en tur til Trysil. Her finner dere over 50 kilometer med morsomme sykkelstier i skogen og på fjellet som er gradert på samme måte som i skianlegget – fra grønn til svar...
  • 06.05.2022

    Dette sier gjestene om stisyklingen i Trysil

    I Trysil har de bygget en ny sommeraktivitet som har blitt veldig populær. Trysil sier selv at sykkelstiene passer for alle, men hva sier gjestene? Sjekk ut tilbakemeldingene fra sykkelgjester i Trysil.
  • 01.04.2022

    Stietikette for Trysil

    I Trysil er vi stolte av naturen vår og bruker den så ofte vi kan. Vi fryder oss over å få love å dele den meg deg! Enten du går, triller, løper eller sykler vil vi at du skal føle deg velkommen i naturen vår. Vi har laget et knippe vennlige...
1 2 3 4 5 >

Våre samarbeidspartnere

GT logo

Utmarkslaget

Fageråsen Fritid

Trysil Kommune

Innlandet Fylkeskommune

Destinasjon Trysil

Skistar